CMS (Content Management System)

Et content management system eller CMS er software der står for at håndtere oprettelse, redigering, organisering og udgivelse af indhold. Som du nok har hørt er WordPress et Content Management System. Det betyder at du kan skrive og udgive dit indhold på internettet helt selv. WordPress er beregnet til at være en blog, men det kan snildt bruges til at styre eksempelvis et intranet, socialt netværk, online butik eller noget tredje.

Det geniale ved WordPress er, at det lader brugere have fuld kontrol over deres filer og dokumenter. Samtidig kan brugerne (dig) selv designe og styre, hvordan indholdet skal vises. Du behøver ikke vide hvordan du udvikler kode, for at udgive dit indhold med WordPress.

Da internettet blev opfundet og frem til ihvertfald 2003 (da WordPress blev født). Skulle den gennemsnitlige bruger samt mindre virksomheder være afhængige af statiske HTML sider. Grunden var at det var alt for dyrt at gå ud og købe et content management system (CMS). Det kostede på daværende tidspunkt flere tusinde kroner at sætte sine penge i. Heldigvis var der nogle dygtige udviklere der løste dette problem. De opfandt et open-source og gratis content management system, alle kan bruge.

Som du måske har bemærket, så bruges WordPress på mange forskellige måder. Du kan bruge WordPress til at drive hjemmesider for virksomheder, blogge, institutioner og skolder, online cv, porteføljer, ejendomshandel, lister med virksomheder, intranet sider og meget meget mere.

Du kan læse meget mere om Content Management Systemer i vores artikel her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *