Taksonomi

Leder du efter et svar på “hvad er en taksonomi” hvad angår din WordPress hjemmeside? Taksonomier er en vigtig del af kategorisering af indholdet på din WordPress hjemmeside, men ofte forvirrer det begyndere fordi “taksonomi” ikke er noget man hører ret tit. Så… hvad er en taksonomi? Bedre endnu, hvorfor skal du bekymre dig om taksonomier på din WordPress hjemmeside? Lad os tage et kig på det…

Hvad er en taksonomi?

Helt kort fortalt er en taksonomi bare en måde at gruppere relaterede indlæg (eller andre typer indhold) sammen. Det er egentlig det! Selvom det er et “kompliceret” ord er det slet ikke så kompliceret igen.

Hvis du eksempelvis har en blog der handler om sport, kan du lave taksonomier for de forskellige typer sport (fodbold, basketball, svømning, tennis osv.) og tildele hvert indlæg til hver passende taksonomi.

Taksonomier er hjælpsomme fordi de gør det nemmere for læsere at finde relateret indhold (og tilbyder samtidig noget kontekst til dig indhold, det er dog bare en ekstra fordel).

Tænk over det engang – hvis nogen besøger din blog der handler om sport og kun er interesseret i indhold om svømning. Vil det så ikke være super smart hvis man kunne lade dem klikke på en taksonomi og kun vise dem indhold relateret til svømning? Det er da langt bedre end at de skal sidde og bladre sig gennem tonsvis af sider med urelateret indhold om fodbold eller noget andet?

Hvis du tænker lidt over det, vil du støde ind i taksonomier alle steder i dit digitale liv. Også selvom du ikke kender dem under det navn. Hvis du eksempelvis tager en tur ind på Bilkas webshop, vil du sikkert synes det er meget nyttigt at du kan klikke på Fritid & Skønhed med det samme. På den måde undgår du at skulle se alle produkter der findes hos Bilka.

Hvilken type taksonomier understøtter WordPress som standard?

Fra installationen af WordPress, findes der to indbyggede taksonomier:

  • Kategorier
  • Tags

Disse taksonomier finder du i højre side af WordPress editoren. (det gælder både den nye og den gamle editor)

taksonomi

Du kan tilføje taksonomier direkte i din WordPress editor. Du kan selvfølgelig også tilføje og redigere taksonomier (inklusiv permalink slugs) senere, hvis du holder musen over Indlæg i kontrolpanelet og vælger Kategorier eller Tags.

taksonomier

Hvad er forskellen på kategorier og tags?

Hvis du kigger på det screenshot der er af WordPress editoren ovenfor. Har du måske bemærket at interfacet for, hvordan man tilføjer kategorier og tags er en smule forskelligt.

I boksen med kategorier giver WordPress dig en liste over alle kategorier du har brugt. Hvor boksen med tags kun giver dig et felt, hvor du kan tilføje tags.

Der er et par grunde til, hvorfor de er forskellige og det går vi lidt dybere i nu.

Allerførst – hvert indlæg du skriver skal tildeles en kategori. Tags er omvendt helt op til dig om du vil – igen:

  • Kategori – påkrævet
  • Tag – valgfri

Yderligere er kategorier hierarkiske, hvor tags ikke er. hierarkisk betyder blot at du kan tilføje underkategorier inde i forældre kategorier. Du kan derfor stoppe kategorier ind i andre kategorier – det kan man bare ikke med tags.

Hvornår skal du bruge kategorier frem for tags?

Om du skal bruge kategorier eller tags afhænger i bund og grund af hvordan du gerne vil anvende taksonomien. Kategorier er ment som den brede gruppering af indhold. Det er helt normalt at have mindre end 10 kategorier på hele sin side. Mange sider bruger endda mindre end 5 kategorier.

Tags er gode til, hvis du skal specificere noget for det enkelte indlæg. Lad os sige du skrev en artikel om Viktor Axelsen. Nedenfor er et eksempel på nogle taksonomier du kunne bruge for det indlæg:

  • Kategori: Badminton (bred)
  • Tags: Viktor Axelsen, U/19-verdensmester, Japan Open, verdensmester (smalt og specifikt for indlægget)

Kan du tildele flere kategorier til et indlæg?

Selvfølgelig kan du tildele flere kategorier til et indlæg. Et bedre spørgsmål ville nok være “bør du tildele flere kategorier til et indlæg?“. Det svar er en lille smule mere uklart…

Hvis du laver en søgning på Google, vil du finde argumenter for og imod problemet.

Som en lejlighedsvis ting, at bruge flere kategorier for et indlæg gør ikke den store skade. Men hvis du finder ud af, at du har brug for at tildele mere end en kategori til næsten alle indlæg du skriver. Bør du bestemt overveje om dit kategori system simpelthen er for smalt.

Mulige løsninger er at skifte dine smallere kategorier til underkategorier af en bredere kategori eller tags (alt afhængigt af hvor smal kategorien er).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *