Sådan starter du en blog

Niveauet i denne guide er for begyndere
start en blog

Del dette med dine WordPress venner

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Vil du gerne lære, hvordan man starter en blog?

Det er på ingen måde kompliceret at starte en blog. Denne guide vil gøre det helt klart for dig, at det ikke er en besværlig opgave at sætte en blog op, som mange måske går og tror det er.

Faktisk vil du, ved at følge vores trin i denne guide, lære hvordan du kan sætte din egen blog op på meget kort tid (ingen tekniske evner er påkrævet).

Sådan starter du en blog med 8 nemme trin

Det er nemmere end du tror.

Introduktion og hyppige spørgsmål

Spring introduktion over

Før du bliver ellevild og bare gerne vil i gang, synes jeg vi lige skal dække noget værdifuld information. Denne sektion af guiden giver dig baggrundsinformation (blogging 101), for at hjælpe dig med at forstå hvorfor, andre starter en blog samt besvare nogle af de mest stillede spørgsmål, som nye bloggere ofte har.

Hvorfor starte en blog?

Bliv bedre til at skrive og tænke

I det du begynder at blogge, vil du opdage at du bliver bedre til at skrive og tænke. Det kræver en kreativ tankegang at lave indhold nemlig. Når du bliver fordybet i at lave lækkert indhold til din blog, vil du skrive, tænke og research evner blive bedre i hele processen.

Hvis du derfor nu sidder og tænker – “Jeg er ikke kreativ”, så tag det helt roligt. Det skal nok komme med tiden, når du begynder at udgive nogle indlæg på din blog.

Etabler dig selv som en ekspert

En blog er et fantastisk værktøj, hvis man gerne vil udnævne sig selv som ekspert indenfor et område eller en niche. Alle mennesker har en eller anden form for interesse og ekspertise, som de kan dele med andre. Hvis du er i stand til at producere godt indhold og / eller har en unik synsvinkel på emnet, kan du være helt sikker på at dit kommende publikum vil hædre dig for det. Med en god indsats, kan du blive en autoritet indenfor området og undervise andre i, hvordan de begynder at blogge eksempelvis.

Øg din selvtillid

Jo mere involveret du bliver i at blogge, jo mere kreativ “juice” vil der komme igennem. Det er også en af grundende til at blogging er så populært. Efterhånden som du får mere og mere viden om et emne, vil din følgeres tillid og vigtigst af det hele din egen selvtillid stige.

Alt dette leder til øget kreativitet. Det gælder om at have et åbent sind og fejre sine små sejre, når man lærer noget nyt og føler sig endnu mere sikker i det man blogger om.

Få flere venner og hav det sjovt

Med øvelse og en god indsats, kan du nemt opbygge dig en base af fans og følgere. Efterhånden som du bliver en ekspert indenfor din niche, kan du inspirere, opfordre og hjælpe dig følgere til at gøre en forskel i deres eget liv.

Sideløbende på din bloggerrejse, vil du få nye venner og forbindelser over det meste af verden. Hvis du godt kan lide at rejse, betyder det nok at der er flere sofaer verden over, hvor du kan få lov at overnatte mens du rejser verden rundt.

Tjen penge på din blog

Det kan sagtens ske at blogging bliver din passion og heldigvis kan du også tjene penge på den. Faktisk kan mange bloggere som yder en god indsats og har etableret sig selv som eksperten, leve af den indkomst de har fra deres blog. Der er mange måder, hvorpå du kan tjene penge på din blog.

Du kan eksempelvis placere reklamer og få betaling af virksomheder, for at promovere deres produkter og ydelser. Eller du kan begynde at sælge dine egne digitale produkter og merchandise. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Hyppigt stillede spørgsmål

Spørgsmål 1 – Hvordan starter man en gratis blog?

Rigtigt mange er ofte i tvivl om, hvor de skal starte deres blog – der findes nemlig utroligt mange services som tilbyder dig at starte en blog gratis. Alt du skal gøre er egentlig blot at vælge den du kan lide, oprette og konto og begynde at blogge. Eksempelvis kan du lave en blog på Blogger eller Tumblr på meget få minutter.

Før du gør det, er der dog lige nogle ting du skal forstå, som der er ved at starte en gratis blog.

  • Hvis du åbner en Blogspot konto, vil din blog komme til at have en navn aller det her: “blognavn.blogspot.com” eller “blognavn.tumblr.com”. I bloggermiljøet bliver man meget hurtigt stemplet som nybegynder og uerfaren, som formentlig ikke vil blive taget seriøst, hvis man har sådan et domæne.
  • Du vil blive underlagt regler og begrænsninger af disse platforme. Det kan være de begrænser antallet af reklamer eller de placerer deres egne reklamer på din blog. Hvis du er seriøs omkring det at blogge, vil du helt sikkert ikke gå med denne løsning.

For at starte en blog på den rigtige måde, vil jeg helt klart anbefale dig at sætte en selv-hostet WordPress blog op. Jeg vil i denne guide, forklare dig trin for trin, hvordan du skal gøre dette. Hvis det af en eller anden grund, kun er muligt for dig at starte med en gratis blog, synes jeg du skal oprette dig på en af de to platforme og se hvad de kan.

Spørgsmål 2 – Tjener bloggere penge?

Du kan helt sikkert tjene på at blogge. Mængden af penge vil helt klart afhænge af flere faktorer, og det er ikke noget der sker over natten. Hvis du ligger en god indsats i din blog, kan du få en passiv indkomst ved siden af dit arbejde eller rent faktisk leve af din blog.

Når du lige starter en blog, skal du ikke blive trist og skuffet, fordi du ikke kan gå ud og købe en ny bil i løbet af de første par måneder. Det tager sin tid at opbygge et fundament, som man kan bruge til at tjene penge med. Jeg plejer at sige et års tid til nybegyndere, før det begynder at give synlige resultater.

Trin 1 – Vælg den rigtige niche

For at din blog skal blive succesfuld, skal du vælge den rigtige niche og arbejde på at opnå den højest mulige viden indenfor det emne. Derfor er det meget vigtigt at du vælger et der appellerer til dig – et du er passioneret om og mest interesseret i. Stræb efter succes, glæde og anerkendelse. Ved at vælge en niche efter interesse og have dit eget syn på det, kan du skille dig ud fra dine konkurrenter.

Brainstorm for at finde dit emne

Brainstorm
Brainstorm

Nedenfor har jeg lavet en guide som kan hjælpe dig med at bestemme den rigtige niche for dig:

  • Lav en liste med dine interesser og hobbier. Hvilke emner fascinerer dig? Skriv dem alle op på en liste, her et et eksempel: Fiskning, Køre bil, Golf, Computerspil, Madlavning, Tegne, Skrive, Grafik, Male..
  • Skriv nu på en liste, resultater du er stolt af, som eksempelvis et musikalsk talent, gymnastisk talent, opnåede resultater indenfor sport osv..
  • Lav nu en liste med vanskeligheder du er kommet over eller har besejret. Det kan være noget som at tabe en stor mængde vægt, genoprette en ødelagt økonomi eller en sygdom du har kæmpet med.

Ved at udføre denne øvelse, vil du få en bedre følelse af emner der appelerer til dig. Emner som du er mest passioneret, er de bedste kandidater for din niche.

Trin 2 – Vælg din blogging platform

På dette stadie, skal du tage et kig på de bedste blogsider der findes og finde ud af med dig selv, hvilket blog management værktøj, du gerne vil benytte. Jeg vil anbefale dig at starte din blog som en selv-hostet blog, som jeg også vil vise dig i denne guide. Før du spørger dig selv, “hvordan starter jeg en blog”, vil jeg lige kort beskrive hver af dine muligheder.

Når det kommer til blogging platforme, har du følgende muligheder: gratis og selv-hostet (anbefalet).

Gratis platforme

For mange nye bloggere, kan tilgængeligheden af gratis værktøjer som Blogger eller Tumblr vær fristende. Der er en stor fordel – det er gratis.

Ved at drive din blog på en gratis platform, lader du platformen eje dit navn. Du skal rette dig efter deres regler og restriktioner. Hvis du gerne vil starte en blog for at tjene penge, kan de begrænse eller forbyde reklamer på din blog – du kan endda komme ud for, at de sætter deres egne reklamer på din blog. Hvis du er seriøs omkring din blog, vil du ikke gå videre med denne mulighed.

Selv-hostede platforme

Selv-hostede platforme lader dig drive din blog med dit eget domæne. Du skal her kun følge din domæneregistrant- og webhosting udbyders regler – ellers har du selv fuld kontrol over din blog og indholdet.

Du har et antal af muligheder, når det kommer til selv-hostede systemet (også kaldet for Content Management System eller CMS). Det mest populære af dem alle er det du kan hente på WordPress.org.

Muligheden hedder selv-hostet eftersom du bruger dit eget webhotel. Det koster normalt mellem 9 og 18 DKK pr. måned for et webhotel på en delt webserver. Alt afhængigt af hvilken virksomhed du vælger, vil et domæne stå dig i omkring 50,- DKK om året. Det faktiske CMS er ofte open-source og dermed gratis.

Selvom jeg har nævnt nogle gratis hosting muligheder, er det den bedste løsning at eje din egen blog. Specielt hvis du har med materiale at gøre, som der er copyright på (artikler, tegninger, fotos osv.). Betal et lille beløb hver måned – vi snakker måske en lille kop kaffe på Baresso og så ejer din din egen blog. Hvis du har planer om at sælge produkter, ydelser, musik eller andet via din blog, er det her den bedste måde. WP Webdesign tilbyder opsætning af WooCommerce på din blog, hvis du ønsker dette samt vi kan stå for vedligeholdelsen.

Vigtig viden 🙂

WordPress fact

Det er et af de mest kendte selv-hostede content management systemer (CMS) i verden. Det driver 25,4% af alle hjemmesider verden over og er ansvarligt for mere end 76,5 milliarder hjemmesider. Det anbefales af alle vi taler med.

For at komme i gang med din nye selv-hostede blog, skal du beslutte to vigtige ting: et domænenavn og en udbyder af dit webhotel. For nye bloggere, vil jeg anbefale UnoEuro, hvis du blot er ude efter et simpelt kom i gang webhotel, hvor du står for alt selv. Hvis du ønsker professionel WordPress hosting på virtuelle cloud servere med et premium tema samt plugins der vil tage din blog til nye højder, tilbyder WP Webdesign dette for en lav pris.

WordPress hosting

Trin 3 – Vælg et domænenavn

Dit domænenavn, vil være det navn du bliver kendt for online, uanset hvilken niche du vælger. Det er din unikke adresse på internettet. Dit domæne vil være dit så længe du betaler ca. 50,- DKK for dit .dk domæne til DK-Hostmaster hvert år.

vælg domæne

Brugere der kender dit domæne / din URL (Uniform Resource Locator). Kan bare skrive det i deres browsers adressefelt. Andre vil have mulighed for at opdage dig gennem søgemaskiner som Google og Bing, så du skal helt sikkert ud og finde en unik adresse.

Du bestemmer selv om dit domæne skal være landebevidst altså “dot dk” eller om det skal være eksempelvis “dot com”. Der findes også branchespecifikke domæner som .guru (for livsvejledere), .sport (for sport relaterede domæner), disse top level domæner (TLDs) bliver tilføjet til et domæne for at pege på deres respektive lokation. Den generelle regel er at gå med et “dot com” domæne, hvis du vil lave en international side. Skal den være målrettet danskere, vil jeg kun anbefale dig at tage et .dk domæne.

Du kan tjekke om dit domæne er ledigt på DK-Hostmasters hjemmeside. Det handler egentlig blot om at finde noget, som er nemt at huske. Så det er altså okay at bryde reglerne, hvis en anden landkode eller udvidelse gør det nemmere, at huske dit domæne.

Trin 4 – Få et webhotel

Efter at have valgt dit domænenavn, handler det om at vælge det helt rigtige webhotel – det er nok en af de vigtigste beslutninger du tager. Performance og funktionalitet for din side, afhænger udelukkende af din udbyder. Din udbyder sørger for at din hjemmeside er tilgængelig 24 timer i døgnet for potentielle læsere. Det er altså her, du opbevarer din filer online.

WordPress webhotel

De fleste udbydere, tilbyder også at du kan købe domæne hos dem. Nogle vælger dog at have deres domænenavn hos et andet firma end selve udbyderen. Det er helt op til dig, hvad du vælger at gøre.

Den forkerte udbyder af dit webhotel, kan være knald eller fald for din blog. Din udbyder af webhotel er en stor brik i puslespillet, for at få sammensat en succesfuld blog. Derfor er det meget vigtigt at du vælger en pålidelig udbyder.

WordPress Web Hosting

Trin 5 – Start en blog

Denne sektion vil i detaljer forklare dig, hvordan du opretter et domæne og webhotel hos UnoEuro og installerer WordPress. Scroller du ned efter guiden med UnoEuro, vil du se hvor nemt du kan få en professionel blog hos WP Webdesign.

OBS

Hvis du vælger en anden udbyder end UnoEuro eller WP Webdesign, vil de forskellige trin være anderledes. Dog vil det være den samme process du skal igennem, for at komme i gang.

Trin 1 – Besøg UnoEuro

Sådan starter du en blog 1

Trin 2 – Vælg dit webhotel

Til at starte med skal du vælge dit webhotel. Hvis det er dit første webhotel, vil jeg anbefale dig at vælge “Basic Suite“, som før i tiden hed “Bronze Suite“. Deres andre webhoteller er gode når din blog først er kommet rigtig godt i gang og du kan mærke der er brug for mere power til, at levere indhold for dine besøgende.

Sådan starter du en blog 2

Trin 3 – Vælg dit domæne

Dit domæne har meget at sige, hvis din blog skal være en succes i fremtiden og derfor håber jeg inderligt, at du har taget dig god tid til at finde på et. Du skal blot indtaste dit ønskede domænenavn i feltet “Vælg domæne” og tykke på knappen “Vælg domæne“. UnoEuro vil nu finde ud af om dit domæne er ledigt, hvis ikke kan du flytte det til dem, hvis du allerede ejer det. Ellers skal du desværre på jagt efter et nyt domænenavn.

Sådan starter du en blog 3

Trin 4 – Udfyld kontaktoplysninger

Efter du har valgt dit domænenavn, skal UnoEuro bruge nogle information om dig. Derfor skal du nu udfylde felterne med information om dig selv.

Sådan starter du en blog 4

Trin 5 – Vælg hosting indstillinger

Her skal du lige være lidt vågen. Sørg for at det er et PHP webhotel du bestiller, ellers kan WordPress ikke driftes da det er skrevet i programmeringssproget PHP. Har du allerede en konto hos UnoEuro, kan du også sætte hak i feltet “Brug en eksisterende konto“. Du bestemmer selvfølgelig også hvor lang en periode, du ønsker at betale for. Som standard vil det være for et år af gangen, at du bliver faktureret for din hjemmeside.

Sådan starter du en blog 5

Trin 6 – Betaling af webhotel

Sidste trin på rejsen for at få dit helt nye domæne og webhotel er selvfølgelig betalingen. Her skal du blot udfylde dine kortoplysninger og tykke på knappen “Gennemfør betaling”. Du kan også sætte det til at fornye af sig selv en gang om året. Dette kræver blot, at du sætter hak i boksen ud for “Forny automatisk hvert år“.

Sådan starter du en blog 6

Når din betaling er godkendt, vil du blive ledt videre til denne skærm.

Sådan starter du en blog 7

Trin 7 – Bekræft dit domæne

Så snart din betaling hos UnoEuro er godkendt, vil du kort efter modtage en mail fra firmaet DK-Hostmaster. DK-Hostmaster er det firma der håndterer registreringer af .dk domæner og derfor er det også helt naturligt, dem der skal have en bekræftelse fra dig. Den vil komme på din mail, som du gav UnoEuro.

Sådan starter du en blog 8

Dit har nu fået et unikt ID, som du kan logge ind med hos DK-Hostmaster fremover. I bunden af mailen, er der også et link til bekræftelse af dit nye domæne. Klik på dette så vil du komme til DK-Hostmaster, hvor du nu kan logge ind.

Sådan starter du en blog 9
Log ind på DK-Hostmaster

Så snart du er logget på DK-Hostmaster, vil du få en notifikation om, at du har en domæne, der skal bekræftes. Det vil se ud nogenlunde som på billedet nedenfor – klik på teksten i den blå boks.

Sådan starter du en blog 10
Bekræft dit nye domæne

Det vil lede dig videre til en side, hvor du skal bekræfte DK-Hostmasters vilkår og betingelser. Læs det igennem, hvis du ønsker det og sæt så hak i boksen og klik på knappen – “Jeg bekræfter“.

Sådan starter du en blog 11
Bekræft vilkår og betingelser hos DK-Hostmaster

Så snart du har bekræftet regler og vilkår. Vil du få vist en ny side, hvor du kan udskrive en kvittering for bekræftelse af dit nye domæne.

Sådan starter du en blog 12
Kvittering for bekræftelse af domæne

Efter et par timer, vil DK-Hostmasters DNS opdatere og derefter kan UnoEuro se at dit domæne nu er bekræftet og klar til brug. Prøv at tilgå dit nye domæne, når det er bekræftet hos UnoEuro – du skulle gerne se en lignende hjemmeside som denne:

Sådan starter du en blog 13
Hjemmeside hostet af UnoEuro

Trin 8 – Installer WordPress på dit webhotel

UnoEuro har gjort det meget nemt for dig. De har lavet det man kalder for en 1-Click installation af forskellige systemer. Log ind i kontrolpanelet hos UnoEuro og vælg din hjemmesides domæne. I menuen til venstre finder du et punkt kaldet 1-Click – vælg det.

Sådan starter du en blog 14
Vælg WordPress under 1-Click installation

Her vil du få mulighed for at vælge WordPress. Tryk på knappen “Vælg“.

Sådan starter du en blog 15
Installation af WordPress

Du bliver nu præsenteret for en formular, som er nødvendige informationder for, at installere WordPress på dit webhotel. Som standard vil dit domæne være valgt for dig, lad blot dette være. Nedenfor er en hurtig forklaring af felterne:

  • Midlertidig URL – kun nødvendigt, hvis dit domæne ikke er bekræftet endnu.
  • Ryd data inden – Sletter alt indhold på serveren, inden den installerer WordPress på ny.
  • Tabel præfiks – God ide, hvis du påtænker at have flere installationer i samme database eller bare vil have lidt mere sikkerhed. Du kan egentlig skrive det du vil i feltet. En god ide, er at skrive noget tilfældigt som “wp_82134njjlkdfn34“. Kort sagt et det en unik identifikation for din blog i databasen.
  • Administrator’s login – Dit ønskede brugernavn som administrator – brug for guds skyld ikke ADMIN.
  • Password – Den kode du gerne vil bruge til at logge ind med fremover – brug ikke 1234..
  • Administrator’s email – Det er blot din personlige e-mail.
  • Site name – Hvad skal navnet på din blog være? En god ide er det samme som dit domæne, men jer er sikker på du har et navn i tankerne.
  • Interface language – Vælg sproget som WordPress skal være installeret på. Hvis det er en dansk blog og du taler dansk, vil jeg anbefale dig at installere det på dansk. Klik på feltet og vælg “Danish“.

Gør installation færdig ved at klikke på “Installer nu“. Det tager typisk et par minutter, snup en kop kaffe eller te imens.

Sådan starter du en blog 16
Ny installation af WordPress

Woila! Besøg nu dit domæne – WordPress er installeret og du har nu din helt egen personlige blog! Sådan – tillykke med den!

Trin 6 – Find det rigtige tema (blog design)

Det første din blog har brug for er et ansigt udadtil (design og layout). Du skal forsøge at opnå et udseende der er iøjnefaldende og praktisk på samme tid. Du vil ikke have at dine besøgende bliver skræmt væk grundet farvene eller den upraktiske måde information vises på. Dit design kan lynhurtigt skabe mistillid hos dine besøgende og derfor få dem til at forlade siden igen.

Sådan starter du en blog 17

Begynd af lede efter temaer så snart WordPress er installeret. Udseendet og “følelsen” af din blog afhænger 100% af hvilket tema du vælger. Det første dine besøgende lægger mærke til er det overordnede udseende – ja det sker før de overhovedet kigger på dit indhold. Vælg et tema der ser godt ud, men også virker sammen med din niche og unikke behov.

Som standard er WordPress installeret med en tema som opdateret en gang om året. Det nuværende hedder Tweenty Nineteen og selvom det er et godt start tema, så skal du vælge et som er unikt og kompatibelt med din niche. Pt. er der mere end 3.000 gratis temaer på WordPress.org.

Et premium tema koster i gennemsnit 40$

WordPress fact

Blandt de 10 mest populære gratis temaer på WordPress.org kommer kun 3 fra tredjepart-udviklere (ikke udviklet af WordPress.org eller Automattic). Det er: Swift, Zerif Lite og ColorWay.

Hurtig tjekliste til vælg af dit nye WordPress tema

1. Læs beskrivelsen

De fleste temaer har en kort beskrivelse af funktioner. Ved at læse den, bør du få en ide om hvilket tema der matcher dig.

2. Tjek bedømmelserne

Der vil være en vurdering fra andre. Det kan give dig en rigtig god ide om hvor godt temaet er baseret på andre brugere.

3. Tjek for mobilt design

Gå efter responsivt design. Det virker på alle enheder og er anbefalet af Google. Det giver dig kun fordele.

4. Forhåndsvis temaet

Se temaet live (som en demo). Det vil give dig en ide om det overordnede udseende for din blog og hvad det kan.

Hvis du finder et tema, som slå benene væk under dig, så tag det helt roligt. Så snart du installerer det og kigget på front-end delen (det de besøgende ser), vil det ikke se ud som da du så det. Dit tema er kun et skelet for din blog. For at gøre det imødekommende, skal du fylde det ud med indhold (tekst, fotos, video, lyd osv).

Gratis, premium og tilpassede temaer

For mange visionære nybegynder bloggere, er verden bare ikke nok. De gratis temaer der findes på WordPress.org kan ikke tilfredsstille deres krav til udseendet og følelsen. Tro mig, jeg 100% hvad det vil sige, jeg har selv været i den båd.. Du har to muligheder – premium og tilpassede temaer. Dog koster de lidt, ofte ikke ret meget og andre gange meget.

Premium temaer bliver ofte udviklet af en enkelt udvikler eller et team. Prisen for premium temaer inkluderer ofte kun en licens og prisen svinger mellem alt fra 200 – 3.500,- DKK, selvfølgelig afhængigt af hvad du skal have og vælger.

Tilpassede temaer er typisk udviklet af en individuel udvikler (koder og designer eller bureau). De vil ofte tilpasse et eksisterende tema eller lave et helt nyt fra bunden til dig. Selvom der er mange fordele er det ikke et ideelt valg for en nyudklækket blogger, grundet den høje pris. Prisen for tilpasning af et tema svinger mellem alt fra 3.500,- DKK til +50.000,- DKK – alt efter hvilke funktioner du har brug for på din WordPress blog.

Tilpasning af dit blog tema

Alt efter hvilket WordPress tema du vælger til netop din blog, vil der med garanti være noget opsætning. Mange udviklere lavere ofte nogle demosider, som du kan importere og starte ud med. Det giver dig mulighed for at komme i gang hurtigt og ikke tænke så meget over, hvordan den ene og den anden knap skal sættes op.

Hurtig generel tjekliste til opsætning af dit nye tema
  • Rediger beskrivelsen af din hjemmeside (Indstillinger -> Generelt)
  • Opdater dit logo (gøres i temaet eller i tilpasseren (Udseende -> Tilpas))
  • Rediger footeren, så den matcher din blog (gøres i temaet eller i tilpasseren (Udseende -> Tilpas))
  • Har du importeret en demo? Slet alle importerede indlæg og rediger siderne så de passer til din blog.

Kanon arbejde! Du har nu startet din egen WordPress blog helt fra bunden! Den er klar til at gå i luften, så lad os komme i gang med at blogge løs.

I det næste trin vil du lære, hvordan du kan skrive godt indhold og hvordan du bør promovere din blog bedst muligt, for at undgå den skulle gå hen og blive til ingenting. Det vil vi jo helst ikke have, nu har du lige gjort et stort stykke arbejde i at få den op at køre.

Trin 7 – Skriv indhold og promover din blog

Indtil videre har du fundet dig et domænenavn, valgt din blogging platform, oprettet et webhotel og valgt et tema. Det betyder en ting og det er, at du er helt klar til at begynde at blogge. Dine rammer for blogging er med andre ord helt i top og klar til at du kan folde dig ud i dem.

Nu kommer vi til sandhedens time, det øjeblik som for mange kan være en grænseoverskridende ting – indhold. I bloggeres verden kalder man alt nyttig information for indhold eller på engelsk “content”. Det skal være noget, som andre vil interagerer med og som skal få dem til at komme tilbage efter mere, altså noget med værdi.

Sådan starter du en blog 18

Tre ting du skal vide om dit indhold

  1. Dit indhold “taler” til et specifikt publikum og giver værdi for dem på en eller anden måde. Hvis du synes det lyder som noget jeg kommanderer dig til at gøre, så har du helt ret. Skriv det ned på sedler, sig det til dig selv i badet, inden du går i seng, når du står op eller hvad der gør at du kan huske ting for ALTID – det handler ikke om dig, det handler om dit publikum.
  2. Dit indhold skal være let tilgængeligt og præsenteret på en indbydende måde. Din præsentation af indholdet skal være af lige så høj kvalitet som indholdet er. Igen, lad være med at hoppe over hvor gærdet er lavest når det kommer til grafik eller design. Alt på din blog tiltrækker dine besøgende og lokker dem til at interagerer med dit indhold.
  3. Dit indhold skal være kommercielt hensigtsmæssigt, men bør aldrig være kommercielt fokuseret. Lad være med at sig goddag til dine besøgende med en popup reklame eller en monster banner. Sig hej til dem med indhold og grunde til hvorfor de skal interagerer med det indhold. Lad dem vide, at du er der for at hjælpe dem, ikke udnytte dem.

Som ejer af en blog, bliver du måske en smule overvældet af alle de forskellige typer indhold og metoder der findes for at levere det til dine læsere. Mit råd til dig her er, at du altid skal huske på at leveringsmetoden for indholdet er mindre vigtig end selve indholdet og dets kvalitet. Sidder du og tænker over, hvordan du kan lave godt indhold? Det er heldigvis ikke raketvidenskab – nedenfor giver jeg dig mine tre simple “PPP” trin til, hvordan du kan lave godt indhold uanset typen.

PPP – De tre simple metoder til godt indhold

Point – Fortæl din vigtigste ide og peg på hvad du dækker i indholdet.
Prove – Giv dine læsere et eksempel på den ide du dækker i indholdet.
Perform – Giv dine læsere en simpel måde, som de kan bruge til at føre din ide ud i livet med.

Der er to ting som du særligt skal rette din opmærksomhed mod – pre- og post-launch indhold (ja det lyder bedre på engelsk).

Pre-Launch indhold

Før du begynder at skrive dine dag-til-dag blog indlæg, skal du have styr på dine statiske sider (det er om mig / os, kontakt osv..) samt de andre dele af din blog (Sidebaren, Foden / footer osv..) – de skal være udfyldt med alt den rigtige information. Nedenfor giver jeg nogle eksempler på, hvad der forventes på disse indholdsområder.

  • Om mig / os – Det er nok den mest traditionelle og ældste side i historien for en blog. Denne side fortæller nye besøgende, hvad det hele handler om, hvem du er og hvorfor du driver en blog om din valgte niche. Alt afhængigt af din valgte niche kan den information du giver her, være alt fra ren forretning til personligt og sjovt.
  • Kontakt – Denne side lader besøgende på din blog kommunikere med dig, hvis de har brug for det. Det behøver ikke være noget vildt, det kan blot være en simpel side med din e-mail adresse og lidt links til de sociale medier eller du kan bruge et plugin som WPForms eller Contact Form 7, som lader dine besøgende sende en besked uden de skal forlade din side.
  • Sidebaren – Din sidebar er den smalle kolonne i enten venstre eller højre side af dit indhold. Det afhænger af dit tema om du selv kan vælge eller om udvikleren har defineret en fast position af den. Her kan du inkludere widgets. Widgets kan være alt fra kategorier, populære indlæg, tekster til logins og formularer. Det er kun fantasien der sætter grænser for dig.
  • SEO – Det lyder svært, SEO er noget alle taler om og måske har du ikke så meget tjek på det. Egentlig er målet her bare at du forbereder dit indhold til nogle SEO titler og en SEO beskrivelse for hver side (det bliver ikke vist på siden, men du skal bare have det klar).

Post-Launch indhold

  • Blog indlæg – Endelig kommer vi til det du brænder for. Et blog indlæg er en artikel du skriver på din blog. Den kan inkludere indhold i form af tekst, fotos, infografik, video, lyd som podcasts eller musik – du vælger helt selv.
  • Hørnestensindhold – På engelsk vil du høre det omtalt som “Cornerstone” eller “Evergreen” indhold. Det er indhold som fortsætter med at være relevant for dine læsere og kan give dem værdi flere år efter, du har udgivet det. Det er altid friskt og opdateret. Det forbliver informativt og bibeholder sin originale kvalitet. Som navnet også antyder er det tidsløst.

Et råd fra mig til dig er, at du skal huske på at indhold ikke er begrænset til kun, at være skriftligt materiale. Ofte har jeg set rigtigt gode resultater med flere forskellige former for indhold, som giver læserne nye og flere muligheder at få ny viden på.

For at du kan lave indhold af høj kvalitet, skal du bruge din originalitet og fantasi. Dog skal du forstå at noget indhold vil performe bedre end andet. Det betyder dermed ikke at du kun skal lave det, som performer bedst. Du skal lave det indhold som du har det bedst med og som er rigtigt for dine læsere og din blog.

Promover din blog

Okay så nu har du lært at dit indhold er maddingen der skal få dine læsere til at hoppe på krogen. Det kan sagtens være at du skriver den mest fantastiske artikel verden nogensinde har set og designer et blog layout der kan sælge folk deres egne sko.. der er dog en hage, hvis der ikke er nogen som ser det, er alt dit arbejde bare spild af tid.

Marketing og promovering sker hver gang du gør noget eller engagerer dig med dine nuværende og fremtidige læsere. Succesen af promoveringen for din blog, vil afhænge af din evne til at engagere dig indenfor din niche.

Lad os tage et kig på simple og avancerede marketing / promoverings aktiviteter du kan udføre, for at blive et kendt navn og en succesfuld blogger.

Sådan starter du en blog 19
Lad dine venner kende til din blog

Fortæl det til alle du kender, at du har startet denne blog. Opret en mailsignatur, hvor du inkluderer navnet på din blog og url-adressen for dit domæne. Skriv den også på alle dine sociale medier og benyt enhver mulighed for at få et ord ud om din nye blog.

Indsend din blog til Google

Det tager kun et øjeblik og det vil hjælpe dig med at få din blog indekseret. For at indsende din blogs URL til Google, skal du oprette en Google konto og gå til Indsend URL muligheden i Google Search Console. Vil du have lidt mere ud af det, så indsend også din side til Bing.

Indsend din side til “bogmærke” sider

På engelsk kaldes de for bookmarking sites. De kan tilbyde dit indhold en masse potentielle læsere, der søger for netop den type indhold indenfor din niche. Dette bør du gøre, hver gang du udgiver et nyt indlæg for at få spredt lidt ord om at du eksisterer. Nogle populære bogmærkesider er Scoop.it og Reddit..

Vær aktiv indenfor din niche

Begynd at være aktiv på andre relevante blogge, fora og sociale medier. Blogger fællesskaber er en gode måde at komme i kontakt med andre bloggere indenfor din niche. Her har du mulighed for at engagere dig, opbygge relationer og venskaber og hjælpe andre med at sprede ordet om deres indhold.

Vær aktiv på sociale medier

Din blog er unik og derfor bør du også gøre brug af de sociale medier der passer bedst til netop din niche og stil. Vælg den eller dem, der passer bedst til dig og bliv så ekspert i at udnytte dem til, at hjælpe dig med at opnå dine mål.

Kommenter på andre blogge

Hvis du begynder at kommentere på andre blogge, kan du opbygge relationer og venskaber med andre top bloggere indenfor din niche. Det vil hjælpe dig med at gøre dem, men også deres læsere opmærksom på din eksistens. Samt udvikle dit personlige brand indenfor din niche.

Bliv gæsteblogger

Når du tager skridtet videre i forhold til din relation til andre, kan du tilbyde dem at skrive et gæsteindlæg på deres blog. Du skal bare være helt sikker på at det er en kendt side og indholdet er direkte relateret til din niche. Det er en fantastisk måde at bygge en online tilstedeværelse på.

Opbyg et nyhedsbrev / mailliste

Så snart din blog har fået lidt fans og læsere, er det en god ide at indsamle e-mails på dem, som gerne vil have besked om nye artikler og tilbud. Efterhånden som flere stoler på dig, vil de håndtere dine nyhedsbreve bedre.

Reklamer for dig selv (betalt trafik)

Passende og godt strukturerede betalte medier kan hjælpe dig med at blive synlig og skabe opmærksomhed før din organiske (naturlige trafik) kommer ind. Du kan købe annonceplads hos virksomheder som Google AdWords og Facebook, som er nogle af de største spillere på markedet.

Du kan altid finde nye måder at promovere din blog på. En ting du bare altid skal huske på er, at være tro mod blog grundstene: en klar og velfungerende blog, fokuseret og hjælpsomt indhold, nyttige råd og engagerende indhold. Din autoritet vil blive opbygget af, at du hjælper og giver råd til andre mennesker, dine fans og læsere.

Trin 8 – Tjen penge med din blog

Indtægtsgenerering er den process der sker, når du oversætter dine blog aktiviteter til indkomst. Du må dog ikke glemme, at blogging ikke kun handler om at tjene penge, men at lave indhold af høj kvalitet. Indhold som tiltrækker læsere og får dem til at komme tilbage efter mere.

Efter du har lavet godt indhold i noget tid og har fået opbygget dig en god base af læsere, følgere og fans som anser dig for at være eksperten. Først der kan du begynde at overveje tilføjelse af indhold, som vil kunne give dig en indtægt.

Sådan starter du en blog 20

Indtjeningskanaler for en blog

For at du kan tjene penge på din blog, kan du vælge mellem forskellige muligheder. Du skal kun bruge dem, som du mener er mest nyttige for dig.

Reklamer på din blog

Der findes utroligt mange muligheder for at du kan have reklamer på din blog. Uanset din niche, kan du tilmelde dig reklamer som har noget at gøre med det, du skriver om eller bare reklamer, som tjener din annoncør et bedre formål. Google Adsense er et af de mest populære valg, hvad angår reklamer.

Tilmeld dig affiliate programmer

Affiliate programmer er en måde at gå sammen med detailhandlere / forhandlere for at promovere deres produkter og få en procentdel af salget, når din besøgende køber noget hos dem. Der er dog noget du skal overveje, når du tilmelder dig et affiliate program:

  • Antallet af affiliate salg vil være stærk afhængigt af dit besøgstal.
  • Du skal have nok troværdighed hos dine besøgende til, at de klikker på dine links.
  • Du bør overveje at placere en besked i dine vilkår og betingelser om, at du anvender affiliate links.

Der er flere populære online platforme som tilbyder affiliate programmer som du kan tilmelde dig. Af danske kan jeg hurtigt nævne Partner-Ads og Digital Advisor, men der findes selvfølgelig flere og også udenlandske.

Sælg dine produkter og ydelser

Hvis du er på den mere kreative og iværksætter agtige måde, bør du overveje at bruge din blog som en vej til at sælge dine produkter og ydelser. Brug denne fordel, specielt når din blog får flere læsere, højere autoritet og popularitet.

Der findes plugins, som nemt lader dig integrere en online shop ind i din blog. Det betyder at du kan begynde at sælge dine produkter og ydelser nemt og hurtigt. To af de mest populære er WooCommerce og Easy Digital Downloads. De giver dig produktsider, kurv, kasse og sikker betalings side osv.

Skriv og sælg en e-bog

En anden rigtig god måde at tjene penge på, er ved at tage indhold på din blog og omdanne det til en e-bog. Din e-bog kan sælges uafhængigt af din blog, men faktisk kan WooCommerce også håndtere digitale produkter som en e-bog. Du kan også sælge din e-bog på Amazon eller deres KDP (Kindle Direct Publishing) platform.

Sponserede indlæg

Annoncører er altid på udkig efter eksponering og er villige til at betale dig for at placere et sponseret indhold på din blog. Disse indlæg promoverer ofte annoncørens produkter eller ydelser og er en god måde at få noget passiv indkomst fra din blog på. Igen, hvis din blog er populær og du er blevet en autoritet indenfor din niche. Vil annoncørerne kontakte dig med denne metode.

Som du nok kan se er der mange måer at tjene penge på med en blog. Overvej dine muligheder og vælg så den eller de bedste metoder for dig selv og dine læsere. Som minimum bør du fra start begynde at indsamle mails fra dine læsere. Derefter kan du når du er klar, anbefale produkter og du har direkte adgang til dem der vil høre hvad du har at sige.

Konklusion

Tillykke! Du har nu læst vores forholdsvis omfattende guide “Start en blog“! Du bør nu sidde tilbage med et dit eget domæne, dit eget webhotel og en blog der er max klar. Det næste du skal gøre er, at blive gode venner med kontrolpanelet i WordPress, lære hvordan du laver ændringer, lære mere om grundlæggende blogging som oprettelse af nyt indhold og mere promovering, for at blive en succesfuld blogger.

Jeg håber du har fået noget ud af denne start en blog guide og du vil dele den med andre, som har brug for starthjælp til at blive blogger. Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer nedenfor.

Was this helpful?

Gå ikke glip af vores tips og tricks!

Få automatisk de seneste tips om WordPress i din indbakke.

Automatisk vedligeholdelse

Lad os klare det kedelige og få vedligeholdt din WordPress hjemmeside fra kun 299,- pr. måned.